Reservedelselev

Elevplads / Trainee
Sidst opdateret 18-07-2019
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Besidder du en stor interesse for biler, og har du lyst til at blive del af en eksklusiv BMW & MINI forhandlerkæde, så kan det være lige netop dig, der er vores nye reservedelselev.

 

OPNÅ STÆRKE KOMPETENCER I EN SPÆNDENDE VIRKSOMHED

Hos Bayern AutoGroup Aalborg søger vi lige en reservedelselev, der har lyst til at blive en del af et professionelt bilhus og dermed bidrage til at sikre den bedste service til vores kunder.

Som reservedelselev vil du indgå i den daglige gang på reservedelslageret, hvor dine primære arbejdsopgaver vil bestå af indkøb af dele/dæk ved eksterne leverandører, sikre intern betjening med reservedele til mekanikerne på værkstedet samt varetage oprydning, optælling samt diverse ad hoc opgaver. Dertil vil du også stå for udfærdigelse af tilbud af udstyr til vores kunder og sælgere.

Du vil få en elevplads i et godt arbejdsmiljø, hvor stærkt samarbejde danner grundlaget for den daglige gang. Således vil du opnå en god praktisk forståelse for mærkerne BMW og MINI. I forbindelse med forløbet, vil der blive udarbejdet en elevplan, der medvirker, at du vil komme rundt i alle funktioner på lageret, og således opnår det bedste udbytte af din elevplads hos os.

 

ENGAGERET & ANSVARSBEVIDST

Du har som minimum bestået grundforløbet på EUD eller tilsvarende og er således klar til at starte som reservedelselev. Som person er du engageret, ansvarsbevidst og serviceminded i din tilgang til kunder og kolleger. Du er samarbejdsvillig og trives med at være del af et team, men kan samtidigt også arbejde selvstændigt. Dertil har du stor interesse for biler og har lyst til at udvikle og dygtiggøre dig inden for branchen. Kørekort er et krav.

 

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads vil blive i vores forretning i Aalborg, hvor du vil blive del af et bilhus med 48 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Aalborg vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier troværdighed, ærlighed, handlekraft og købmandskab er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

 

ER DU INTERESSERET?

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Reservedelschef Morten Trane Madsen på tlf. 98165555 eller motmad@bag.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bayern AutoGroup A/S

Type:
Elevplads / Trainee
Lokation:
Jyllandsgade 26, 9000 Aalborg
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Teknik
Service
Del annoncen