Pladeværkfører

Fuldtid
Oprettet 4. september 2019
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Bliv del af en eksklusiv BMW og MINI forhandlerkæde, hvor du vil få ansvar for både styringen af den daglige drift i skadecenteret samt at sikre den bedste service til vores kunder.

EFFEKTIV DRIFT AF HØJ KVALITET

Hos Bayern AutoGroup Aarhus søger vi en pladeværkfører, der har lyst til at specialisere sig inden for vores kvalitetsmærker BMW og MINI. Som pladeværkfører vil du komme til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med fart over feltet, hvor du i samarbejde med de øvrige medarbejdere på pladeværkstedet skal yde en professionel indsats for at sikre en effektiv drift og høj kundetilfredshed.

Du bliver ansvarlig for at sikre taksering på et fagligt højt niveau, yde professionel og serviceminded kunderådgivning samt effektiv planlægning af arbejdet på pladeværkstedet. Dertil bliver du ansvarlig for optimering af de daglige processer og arbejdsgange for således at sikre en optimal udnyttelse af ressourcer.

STRUKTURERET HOLDSPILLER

Du har forventeligt erfaring som pladesmed, mekaniker el. lign. med god forståelse for biler og brænder for at udvikle dine kompetencer og færdigheder inden for faget.

Som person er du serviceminded og går gerne den ekstra mil for at sikre den bedste oplevelse for kunden. Du er struktureret i din arbejdstilgang og formår at have mange bolde i luften på én gang. Dertil er du en holdspiller, der trives med at motivere og engagere dine kolleger for således at udvikle både forretningen og fællesskabet i en positiv retning.

Kendskab til BMW og MINI anses som værende en fordel, men er ikke et krav. 

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW og MINI entusiasters foretrukne bilforhandler. Hos Bayern AutoGroup går vi meget op i, at vores medarbejdere skal være eksperter inden for deres arbejdsområder. Det betyder, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de har den rigtige viden om BMW og MINI.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Aarhus vil du desuden blive del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier troværdighed, ærlighed, handlekraft og købmandskab er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

ER DU INTERESSERET?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket "søg stillingen". Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte eftermarkedschef Simon Jensen på telefon 87 43 0300 eller pr. mail sij@bag.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bayern AutoGroup A/S

Type:
Fuldtid
Lokation:
Blomstervej 4a, 8210 Aarhus
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Teknik
Service
Del annoncen