Servicechef

Fuldtid
Sidst opdateret 07-05-2024
Ansøgningsfrist: Løbende
Ansættelse: Hurtigst muligt

Trives du med at have ansvar for udvikling, samarbejde og at vise vejen?  - og har du fokus på de ekstraordinære kundeoplevelser, høj medarbejdertrivsel og en rentabel drift? – så er her en spændende mulighed for dig. 

Hos P. Christensen i Kolding søger vi en Servicechef til vores nybyggede og topmoderne værksted, hvor vi servicerer mærkerne Peugeot, Opel, Fiat, Citroën, Hongqi og VOYAH. Vi har stort fokus på at sikre og fastholde vores høje kundetilfredshed og ønsker at skabe en fremtid med endnu bedre kunderejser hos os. Ligeledes har vi stort fokus på høj medarbejdertrivsel, som vi tror på har en afsmittende effekt på driften og kundeoplevelserne.

Som Servicechef vil du få det overordnede ansvar for værkstedet, hvor du i tæt samarbejde med vores eksisterende gulvværkførere har fokus på motiverende ledelse, der styrker, udvikler og sikrer en rentabel og effektiv drift af værkstedet herunder professionel og god kundeservice samt et stærkt samarbejde. Der vil være rig mulighed for at være med til at præge rollen, hvor vi forventer, at du bidrager til at sikre et godt samarbejde på tværs af huset, således vores kunder altid får den bedste oplevelse. 

Vi er gennem flere generationer en familieejet virksomhed, hvor vi brænder for at give branchens bedste kundeoplevelser. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med ambitiøse og dygtige kolleger, der udover de professionelle kompetencer, også byder på godt samarbejde, sparring og tæt kollegaskab.  Ligeledes er der gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. 

Vi søger dig som: 
Du kommer forventeligt fra en lignende stilling som Værkstedschef, hvor du har været vant til at arbejde med ledelse, planlægning og drift af værkstedet. 

Personligt besidder du et naturligt ledertalent og formår at samle og motivere et team til at præstere det ypperste for således at sikre høj effektivitet og skabe gode kundeoplevelser. Du er udadvendt, løsningsorienteret og sætter en ære i altid at levere høj kvalitet i det udførte arbejde, hvor du forstår at tage ejerskab og udvikle både forretningen og dine medarbejdere i en positiv retning. 

Skal vi udvikle os sammen?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Martin Ring Bjørnelund på telefon 2720 9591.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

P. Christensen a/s

Type:
Fuldtid
Lokation:
Trianglen 11, 6000 Kolding
Ansøgningsfrist:
Løbende
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Teknik
Service
Del annoncen