Servicerådgiver

Fuldtid
Sidst opdateret 14-05-2024
Ansøgningsfrist: 14-06-2024
Ansættelse: Hurtigst muligt

Er du vores nye nøglefunktion på værkstedet? Trives du i et job, hvor du skal yde en høj kundeservice og sikre kvalitetsarbejde? Så er du måske vores nye servicerådgiver i Vejle!

Som servicerådgiver har du en vigtig rolle i samspillet mellem vores mekanikere, dit servicerådegiver-team og kunderne. Sammen med dine kolleger, sørger du for at koordinere og planlægge opgaverne til vores dygtige mekanikere og lærlinge, så vi sikrer optimal værkstedsdrift og daglig trivsel.

Du bliver en del af et team bestående af 4 servicerådgivere inkl. dig, og i hele filialen får du 65 kolleger, som alle ser frem til at tage godt imod dig. Autohuset Vestergaard er en stor virksomhed, derfor får du kolleger fordelt rundt i Danmark, hvor vi er over 650 medarbejdere.  

Dine arbejdsopgaver

Kundemodtagelse
Servicering af kunder, som besøger vores værksted
Fakturering af interne og eksterne opgaver
Ansøgning ved leasingselskaberne, herunder fakturering
Strukturering og planlægning af værkstedets arbejdsdag
Mersalg

Vi tilbyder

En afvekslende hverdag med spændende udfordringer
Løn efter kvalifikationer
Muligheder for kurser og uddannelse
Godt arbejdsmiljø – med et godt kollegialt sammenhold. Du kan se frem til vores store sommerfest i juni!

Om dig:

Du går op i at give kunden den bedste service
Du er ansvarsbevidst og kan lide at skabe resultater
Du arbejder struktureret og er god til at planlægge
Du er god til at samarbejde

Er jobbet lige dig? Så send din ansøgning og CV allerede i dag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eftermarkedschef Daniel Rasmussen på tlf.: 23 31 34 62. 

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.

Om Autohuset Vestergaard

Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os. 

Autohuset Vestergaard A/S, personvogne

Type:
Fuldtid
Lokation:
Vejle
Ansøgningsfrist:
14-06-2024
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Rådgivning
Del annoncen