Eftermarkedselev - garanti
Kunne du tænke dig at spille en vigtig rolle i at få samspillet mellem værksted, kunder og importører til at fungere problemfrit, og har du tilmed stærke samarbejdsevner? Så er vores uddannelse som eftermarkedselev i vores garantiafdeling måske lige noget for dig!
Vi søger en elev med opstart hurtigst muligt samt en elev med start til april.
Hos garantiafdelingen håndterer og behandler vi garantisager, som vi får tilsendt fra vores mekanikere fra værkstedet. Vi sørger for at følge garantisagen helt til dørs – fra vi modtager den og til vi får pengene udbetalt fra vores importører. Vi fakturer, laver afregninger, afstemmer, svarer på henvendelser og står selv for kontakten hele vejen.
Som garantielev er det en fordel, hvis du har teknisk flair, men du behøver ikke være ekspert i matematik eller tal generelt. Du bliver en del af et team på 5 medarbejdere, hvor sammenhold og fællesskab er en vigtig del af dagligdagen. Vi hjælper altid hinanden – også selvom vi til tider har travlt.
”Vi har det sjovt i teamet, men vi kommer ikke på arbejde for sjov,” siger din kommende kollega i garantiteamet.
Din arbejdsplads bliver i Kolding, hvor du får du over 100 kolleger, men på landsplan har Autohuset Vestergaard over 700 medarbejdere. Du bliver derfor en del af en større virksomhed, hvor mulighederne er mange.
Din uddannelse
Uddannelsen som eftermarkedselev er et praktisk forløb på 2 år, hvor du primært vil arbejde med administration, backoffice og eftermarked, hvor du vil få en god kontaktflade rundt om i hele virksomheden.
Skoleforløbet foregår på Mommark, som er en del af Business College Syd. Forløbet er opbygget i en fleksibel struktur, hvor vi sammen med skolen har mulighed for at kombinere flere af teoriuddannelsens fag, så de passer bedst muligt til dig. Helt konkret kommer du til at modtage undervisning fra brancheuddannede undervisere og samarbejdspartnere, og du vil opnå følgende:
- God forståelse af bilbranchen, dens produkter og ydelser
- Færdigheder inden for kundeservice
- Metoder til at planlægge og styre arbejdet
- Redskaber til at agere som en effektiv problemløser
- Et fællesskab og et netværk, som du vil have glæde af i fremtiden
Dine arbejdsopgaver hos os
- Varetage håndtering af garantisager i samarbejde med garantiansvarlig og værkstedet
- Dialog med importører
- Fakturering, afregning og afsteming
- Dialog og sparring med mekanikere om korrekt håndtering af garantisager
- Deltagelse ved importørers garantirevision
- Ad hoc opgaver
Kvalifikationer
Det vigtigste for os er, at du er klar på at lære. Hvis du kommer med passion og motivation, kommer vi med redskaberne til, at du både kan lære og udvikle dig.
Som person har en naturlig flair for at snakke med mennesker. For at du kan lykkes bedst muligt i jobbet er det vigtigt, at du er struktureret og at du har styr på detaljerne – får vi ikke udfyldt garantisagerne korrekt, vil det i værste tilfælde betyde, at vi ikke får dækning fra importøren. Derfor forstår du vigtigheden i at have styr på tingene - både for din egen, dine kollegers og kundernes skyld. Travlhed skræmmer dig ikke og du tackler udfordringer med et smil og en god indstilling.
EUX og HHX elever har direkte adgang til elevpladsen. STX, HF og HTX elever har brug for et supplerende 5 ugers EUD-S forløb med fagretning handel. EUD elever med adgang til handelsspecialet kan også søge elevpladsen.
Vi tilbyder
Et fleksibelt, frit og rart arbejdsmiljø. Vi har det sjovt i vores team, men vi arbejder seriøst med vores opgaver.
Vi vil gerne investere i dig. Vi tilbyder bl.a., at du kan komme på interne uddannelser, der sikrer dig gode fremtidsmuligheder i en attraktiv og dynamisk virksomhed.
Vi går op i din og vores trivsel og derfor sørger vi for, at det er sjovt at komme på arbejde. For at styrke og vedligeholde vores kollegiale sammenhold, holder vi både større og mindre sociale arrangementer.
Vi søger en med opstart i starten af 2025 og en med opstart efter sommerferien.
Er du klar til at blive vores nye elev? Så send din ansøgning allerede i dag!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Garantichef, Bjarne Hannibalsen på tlf: 21 28 43 87.
Autohuset Vestergaard betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.
Om Autohuset Vestergaard
Autohuset Vestergaard A/S Personvogne er blandt landets største bilvirksomheder, som både sælger nye og brugte biler. Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os.