Kulturskabende eftermarkedschef til ambitiøst bilhus

Fuldtid
Sidst opdateret 07-07-2025
Ansøgningsfrist: 29-08-2025
Ansættelse: Efter aftale

Vil du stå i spidsen for et stærkt eftermarkedsteam med over 70 engagerede medarbejdere fordelt på værksted, reservedele/lager, skadecenter og klargøring? Afdelingen i Kolding hos Autohuset Vestergaard har et stort udviklingspotentiale – vi har ambitiøse mål, og det kræver en kulturskabende leder med overblik, gennemslagskraft og menneskelig forståelse.

Vi søger en struktureret og ambitiøs leder, der kan skabe resultater sammen med sit team. Du formår at nå opsatte mål og samtidig skabe trivsel og performance blandt medarbejdere – og ikke mindst opretholde den gode service over for kunderne.

Du får det overordnede ansvar for at udvikle eftermarkedet i Kolding, implementere koncernens strategier og bidrage til en kultur præget af samarbejde, ansvar og udvikling. Vi søger dig, der har den rette erfaring som leder, som sætter retning for teamet og skaber det gode arbejdsmiljø – og samtidig skaber gode resultater for kundetilfredshed og økonomiske nøgletal.

Du refererer til filialchefen og bliver samtidig en del af vores stærke netværk af 10 dygtige eftermarkedschefer, hvor du får adgang til sparring, vidensdeling og inspiration på tværs af organisationen. Kolding er blandt vores største afdelinger med over 100 ansatte, hvor du vil opleve et godt samarbejde mellem eftermarked og salg.

Dine vigtigste opgaver:

Ledelse og udvikling af eftermarkedets 70 medarbejdere, med god hjælp fra dine afdelingsledere
Udvikle og implementere processer og strukturer, som fremmer medarbejderengagement, samarbejde og forbedringer
Opfølgning på KPI’er for både kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og økonomiske nøgletal
Budgetansvar og styring af drift, herunder effektivitet, fakturering, forbrug og lønkroner
Tæt opfølgning på kundehenvendelser, klager og undersøgelser – og eksekvering på løsninger
Skabe struktur og overskuelighed gennem synlig ledelse med fokus på trivsel og performance
Fremme en synlig, åben og transparent kommunikationskultur
Deltagelse i og bidrag til ledelsessamarbejdet på tværs af huset og koncernen

Vi forventer, at du:

Har solid ledelseserfaring fra en lignende stilling og har stort kendskab til eftermarkedsdrift
Har en stærk kommunikationsevne og kan træffe beslutninger (også de svære) med ro, tydelighed og respekt
Evner at tænke strategisk og handle operationelt
Er robust, arbejder struktureret og målrettet og er vant til at blive målt på resultater
Kan motivere og udvikle medarbejdere og afdelingsledere
Trives i et miljø med højt tempo og stort ansvar
Er en teamplayer, der bidrager til fællesskabet med overblik, energi og et glimt i øjet

Det tilbyder vi:

En lederstilling med stort ansvar og med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
Et stærkt team af afdelingsledere
En organisation med korte beslutningsveje og med plads til dine idéer
Mulighed for uddannelse og kurser
Et godt socialt fællesskab med løbende arrangementer

Vi har gjort det nemt at søge: Send en SMS med ”Eftermarkedschef” og dit fulde navn. Du vil blive ringet op hurtigst muligt for en uforpligtende samtale – først herefter beder vi om dit CV.

Filialchef Erik Ladegaard tel: 21 48 65 54
Koncern eftermarkedschef Tommy Thorsgaard tel: 28 87 96 93.

Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning. 

Om Autohuset Vestergaard  
Det er vores vision at opnå en position som Danmarks førende leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. Vi er derfor passionerede og tager ansvar for, at vores kunder får en god oplevelse. I kraft af vores imødekommenhed, oprigtig interesse og faglighed stræber vi efter, at vores kunder får lyst til at vende tilbage og anbefale os til andre. Vi arbejder derfor ud fra vores fire værdier som er: troværdige, kundeorienterede, passionerede og købmandskab. Kan du se dig selv i disse værdier, så er du allerede et skridt nærmere et nyt job hos os. 

Autohuset Vestergaard A/S, personvogne

Type:
Fuldtid
Lokation:
Trianglen 4 6000 Kolding
Ansøgningsfrist:
29-08-2025
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Logistik
Proces
Teknik
Service
Salg
Rådgivning
Del annoncen