Karrosseritekniker / Pladesmed lærling
Drømmer du om at fikse store og små skader på biler - og blive rigtig god til det? Hvis du har mod på at blive vores nye lærling/voksenlærling, står vi klar til at give dig en god uddannelse - og ikke mindst en masse viden inden for faget!
Karrosseriteknikeruddannelsen giver dig en grundlæggende viden om at analysere og vurdere skader på bilers karrosseri. Du lærer at reparere og bygge karrosserier til personbiler, varevogne, lastvogne og busser. Du får erfaring med at arbejde i forskellige materialer som stål, aluminium og plast.
Som vi siger på skadecenteret "Dét vi laver er et rigtigt håndværk!". Hvis du elsker biler og vil sikre dig en fremtid, hvor du fortsat kan skrue og fikse biler, så er det karrosseri, du skal søge hen mod.
I Nærum har vi et skadecenter, hvor du får 7 dygtige kolleger, som alle vil hjælpe til med at sikre dig den bedste uddannelsestid hos Autohuset Vestergaard! Ud over at blive en del af vores skadecenter, så får du ikke mindre end 70 kolleger i resten af bilhuset.
Om jobbet
- Reparationer af små / store skader på biler i samarbejde med en pladesmed
- Vurdering af omfanget af skader på biler
- Opretning af buler
- Svejse og lime nye pladedele på bilerne
Om dig
- Du har godt humør og går op i sammenhold med dine kolleger
- Du er serviceminded og synes det er vigtigt, at vores kunder får en god oplevelse
- Du er sikkert vild med biler og brænder for at arbejde med dem
- Du har eller er på vej til at få kørekort til personbil
Vi tilbyder
- En afvekslende hverdag
- Spændende udfordringer
- Et godt team med godt arbejdsmiljø
- Sundhedsforsikring og overenskomst
Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning og CV allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Frederick Andersen på frederick.andersen@autohuset-vestergaard.dk.
Autohuset Vestergaard betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Alle ansøgninger bliver løbende behandlet fortroligt og ansættelse finder sted ved rette kandidat. Vi gør opmærksom på, at Autohuset Vestergaard håndterer alle ansøgninger elektronisk. Det er således kun muligt at ansøge online via link i annoncen. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning.