Receptionist til Terminalen Roskildevej

Fuldtid
Sidst opdateret 01-12-2019
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Vil du være med til at sikre vores kunder den bedste kundeoplevelse? Er du serviceminded, og kan du bevare både overblikket og det gode humør i travle situationer? Så har du nu mulighed for at blive del af en spændende multibrand forhandlerkæde, hvor kunden er i centrum.


SIKRING AF DEN GODE KUNDEOPLEVELSE

Hos Terminalen søger vi en serviceminded og struktureret receptionist til vores forretning på Roskildevej i Taastrup. Som receptionist bliver du det første kontaktpunkt for vores kunder, og du vil således også skulle fungere som værtinde i henhold til at servicere i forretningen samt assistere sælgerne med at yde den bedste kundeservice. Dertil vil dine arbejdsopgaver bestå af diverse administrative opgaver såsom varetagelse af mail korrespondancer, arkivering, udlevering af lånebiler samt opfølgningskald til vores kunder fra salgsafdelingen og værkstedet.

Som receptionist bliver du således ansvarlig for at sikre en positiv kundeoplevelse, der er i tråd med både vores forretningsprincipper samt koncernens grundlæggende værdier.

ADMINISTRATIV STÆRK MEDARBEJDER

Du har forventeligt erfaring med kundebetjening og brænder for god og serviceminded kundeservice. Hos os er kunden altid i centrum, og det er således essentielt, at du er imødekommende overfor kunder, såvel som dine kolleger. Som receptionist og værtinde vil du opnå en bred kontaktflade på tværs af afdelingerne, og det er dermed forventeligt, at du besidder lysten til at engagere dig i at lære og forstå forretningen for således at kunne vejlede kunderne på bedste vis. Som person er du smilende, udadvendt og administrativt stærk. Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og kan bevare overblikket i pressede situationer.

Stillingen er fuldtid, og det er essentielt, at du er fleksibel i henhold til arbejdstider, når vi f.eks. har kundearrangementer.

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Terminalen A/S er en multibrand kæde med seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er, at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Du vil få arbejdsplads i vores forretning på Roskildevej i Taastrup, hvor du vil blive del af et bilhus med 21 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle ser frem til at tage godt imod dig. Hos Terminalen Roskildevej er vi autoriseret forhandler og serviceværksted for Nissan og Toyota, og vi går meget op i, at vores medarbejdere skal være eksperter inden for deres arbejdsområde. Det betyder, at vores medarbejdere altid bliver opdateret og uddannet, så de har den rigtige viden inden for vores bilmærker.

Som medarbejder hos Terminalen Roskildevej vil du desuden blive del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche.  Vores værdier troværdighed, ærlighed, handlekraft og købmandskab er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

ER DU INTERESSERET?

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Deniz Kolsuz på tlf. 42 14 22 13 eller pr. mail denkol@terminalen.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Terminalen A/S

Type:
Fuldtid
Lokation:
Roskildevej 323, 2630 Taastrup
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Rådgivning
Del annoncen