Eftermarkedschef

Fuldtid
Oprettet 20. May 2020
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Bring dit skarpe overblik og ledergen i spil og vær med til at styrke og udvikle driften af vores eftermarkedsaktiviteter. Bliv ansvarlig for de gode kundeoplevelser og bidrag til den videre succes på eftermarkedet.

ANSVAR FOR EFTERMARKEDET

Hos Bayern AutoGroup Odense søger vi en Eftermarkedschef, som via høj kundetilfredshed og kundefokus skal sikre, at vi er den foretrukne samarbejdspartner i vores region på BMW. Du vil få til ansvar at lede og sikre den daglige drift og højne effektiviteten i eftermarkedsafdelingerne, hvor du vil få personaleansvar for 26 medarbejdere – sammen skal I sikre, at der leveres en professionel og serviceminded kundemodtagelse, rådgivning samt tilbudsgivning til vores kunder, der således garanterer den bedste kundeoplevelse for vores kunder hver gang.

Desuden vil du blive budgetansvarlig for eftermarkedet, og du vil i tæt samarbejde med værkstedet, pladeværkstedet og reservedelsafdelingen stå for at kvalitetssikre de interne processer og det udførte arbejde. Du vil således blive ansvarlig for ikke blot at sikre opnåelsen af de fastsatte budgetmål, men også for at motivere teamet og bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af afdelingerne.

TEKNISK STÆRK MED ET SKARPT OVERBLIK

Du har forventeligt en teknisk baggrund og kommer fra en lignende stilling i autobranchen, hvor du har været vant til at arbejde med planlægning og drift af en eftermarkedsafdeling. Alternativt kommer du fra en stilling som værkstedschef og er klar til det næste skridt i din karriere. Personligt besidder du et naturligt ledertalent og formår at samle og motivere et team til at præstere det ypperste for således at sikre høj effektivitet og god kundetilfredshed. Du er udadvendt og sætter en dyd i altid at levere høj kvalitet i det udførte arbejde, og du forstår at udvikle både forretningen og dine medarbejdere i en positiv retning. Kendskab til BMW er en fordel, men er ikke et krav.

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Odense, hvor du vil blive en del af et bilhus med 46 dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig.

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Odense A/S bliver du desuden del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier troværdighed, ærlighed, handlekraft og købmandskab er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

ER DU INTERESSERET

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket "Søg stillingen". Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Filialchef Thomas Stenstrup på tlf. 4214 1000.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Bayern AutoGroup A/S

Type:
Fuldtid
Lokation:
Sivmosevænget 1, 5260 Odense SV
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Salg
Rådgivning
Del annoncen