Arbejdende værkfører
Brænder du for at yde god kundeservice, og besidder du en stærk forståelse for biler og de daglige processer på et pladeværksted? Så er du muligvis vores nye arbejdende værkfører, der både skal give en hånd med på værkstedet samt varetage administrative arbejdsopgaver.
PROFESSIONEL KUNDEMODTAGELSE & GOD SERVICE
Hos Terminalen Aarhus søger vi en arbejdende værkfører, der har lyst til at blive del af en multibrandforretning, hvor god kundeservice og effektivitet er i højsædet. Som arbejdende værkfører vil din primære arbejdsopgave indebære at supportere med praktiske arbejdsopgaver på pladeværkstedet samt at sikre professionel kundemodtagelse i indskrivningen. Dertil får du til opgave at varetage bookingen af arbejdsopgaver, taksering og kontrol af skader samt at bistå med faktureringsarbejde.
I din rolle som arbejdende værkfører vil du ligeledes blive et naturligt bindeled mellem pladeværkstedet og det mekaniske værksted, og vil få til opgave at planlægge og koordinere arbejdsopgaver herimellem.
STRUKTURERET HOLDSPILLER
Du har forventeligt erfaring som pladesmed, mekaniker, autoteknolog el. lign. og besidder dermed de grundlæggende faglige kompetencer til at kunne assistere med praktiske arbejdsopgaver på pladeværkstedet.
Som person har du gåpåmod, er engageret med et stort drive og trives med at arbejde selvstændigt. Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og besidder et skarpt overblik selv i pressede situationer. Endeligt brænder du for god kundeservice og prioriterer et højt kvalitetsniveau i dit arbejde.
Det er ligeledes essentielt, at du er fleksibel og gerne vil give en ekstra hånd med, når det kræves.
ET SPÆNDENDE ARBEJDSMILJØ I EN STØRRE KONCERN
Vores forhandlerkæde Terminalen A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at give vores kunder den bedste service til den rigtige pris. Hos Terminalen går vi meget op i at have dygtige medarbejdere, som alle er specialister inden for deres område. Hos Terminalen Aarhus er vi autoriseret serviceværksted for Fiat, Hyundai, Alfa Romeo, Jaguar og Land Rover, og du vil indgå i et stærkt team med reference til Værkstedschefen.
Som medarbejder hos Terminalen Aarhus, vil du desuden blive en del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier troværdighed, ærlighed, handlekraft og købmandsskab er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.
ER DU INTERESSERET?
Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning i vores rekrutteringsportal. Du ansøger via linket "Søg stillingen". Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at Pladechef Jens Eg Lauridsen på telefon 42141005 eller pr. mail jenlau@terminalen.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!