Salgskoordinator til Hyundai Danmark

Fuldtid
Sidst opdateret 21-12-2020
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Hurtigst muligt

Er du struktureret, selvstændig og trives du med en foranderlig hverdag? Motiveres du af værdiskabende dialog og en bred berøringsflade? Så er det lige dig vi søger…

VIGTIGT BINDELED OG STOR BERØRINGSFLADE

Du bliver et vigtigt bindeled i salgsafdelingen, hvor du via effektiv koordinering sikrer, at hele salgsteamet kan yde den bedste service til vores forhandlere, kolleger og via diverse rapporteringsopgaver direkte til fabrikken. Dine arbejdsopgaver bliver derfor mangeartede, og vil blandt andet indeholde:

·         Opfølgning på forhandlerperformance,

·         KPI-opfølgning,

·         Generel koordinering af aktiviteter i salgsafdelingen,

·         Support til vores to regionschefer,

·         Markedsanalyser

Du bliver en del af et dynamisk og engageret salgsteam, der i dag består af to regionschefer og en Direct Sales Specialist, som alle referer til salgschefen. Omgangstonen er uformel og vi vægter indflydelse og samarbejde højt.

Vi tilbyder et job, med stor mulighed for at have indflydelse på din hverdag. Et job i en af autobranchens største koncerner, hvor der arbejdes målrettet for kontinuerlig udvikling med fokus på sund forretning. En stilling, hvor mulighederne for personlig og faglig udvikling er store.

STRUKTURERET OG SELVSTÆNDIG HOLDSPILLER

Du arbejder struktureret og analytisk i din tilgang til opgave- og problemløsning, og formår at bevare overblikket i et dynamisk miljø med tempo og mange deadlines. Du har en god prioriteringsevne og er løsningsorienteret. Samtidig er du en god kommunikatør der kan kommunikere og skabe relationer på tværs af niveauer, og du trives med den åbne og udadvendte dialog.

Der kan være mange indgange til jobbet. Vi forestiller os at du har en akademisk baggrund på akademi eller bachelor niveau f.eks. finansøkonom eller HA samt og/eller erfaring fra en lignende stilling. Branchekendskab er en klar fordel, men ikke et krav. Til gengæld er det et krav at du er superbruger i Office-pakken, i særdeleshed Excel, og kan engelsk på forhandlingsniveau i både skrift og tale.

DIT NYE TEAM - DIN NYE ARBEJDSPLADS

I november 2018 overtog vi importen af Hyundai i Sverige og sammen med vores forhandlere fokuserer vi på at udvikle og styrke vores position på både det svenske og danske marked. Hyundai Danmark har drevet importen af Hyundai i Danmark siden 1992. I alt er vi på begge markeder stærkt repræsenteret med mere end 110 forhandlere.

Som medarbejder hos Hyundai Danmark vil du desuden blive del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed & integritet, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes.

ER DU INTERESSERET?

Vi glæder os til at høre fra dig. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler gennemføres løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Salgschef, Anders Styrup, på telefon 4257 7749 eller pr. mail andsty@hyundai.dk

Hyundai Bil Import A/S

Type:
Fuldtid
Lokation:
Korsvej 1, 6000 Kolding
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Hurtigst muligt
Stillingstype:
Salg
Rådgivning
Del annoncen