Salgs Trainee

Elevplads / Trainee
Sidst opdateret 06-02-2021
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Ansættelse: Efter aftale

Har du interesse for biler, og brænder du for at yde professionel kundeservice af høj kvalitet? Så har du nu mulighed for at kickstarte din fremtidige karriere hos én af autobranchens store aktører. 

UNIK INDSIGT I AUTOBRANCHEN

Hos Bayern AutoGroup Kolding søger vi en salgs trainee, der har mod på at kickstarte karrieren i en spændende og evigt forandrende branche. Som vores nye salgs trainee vil du under dit uddannelsesforløb blive del af salgsafdelingen, hvor du i samarbejde med det resterende team skal sikre, at vores kundeservice lever op til vores produkters høje standard.

Der vil i samarbejde med dit uddannelsessted blive udarbejdet en uddannelsesplan med afsæt i vores forretningsgange, der skal sikre et forløb af høj kvalitet. Forløbet indledes med en grundlæggende og skræddersyet introduktion, der sikrer, at du får den bedst mulige start i din karriere samt et solidt kendskab til vores to brands BMW og MINI. Dertil vil dit uddannelsesforløb bestå af specificerede moduler, der kobler det teoretiske fundament sammen med praktisk erfaring fra dine arbejdsopgaver. Du opnår dermed en bred kontaktflade med de forskellige salgselementer i forretningen og får mulighed for at tilegne dig erfaring med salg af nye såvel som brugte biler.

Vi tilbyder hermed en spændende stilling hos de bedste i branchen og en arbejdsplads med højt humør, hvor arbejdsdagene sjældent er ens.

SERVICEMINDED & STRUKTURERET

Du har forventeligt gennemført en relevant erhvervsuddannelse, studentereksamen eller lignende. Dertil besidder du 2 års relevant erhvervserfaring gerne inden for autobranchen. Du har et brændende ønske om at lære branchen bedre at kende for således at opnå en dybere forståelse for de underliggende salgsdynamikker, der præger den daglige forretning.

Som person er du udadvendt og opsøgende i din tilgang til både kunder og kolleger og formår at arbejde selvstændigt og tage fat, hvor der er behov for det. Du er serviceminded og brænder for altid at yde den bedste service til kunderne med et smil på læben. Dertil er du struktureret i din arbejdstilgang og formår at holde hovedet koldt selv i pressede arbejdssituationer.

Du er således den ”upolerede købmand”, der ønsker at lære og udvikle dig inden for en branche med fart på.

DIN NYE ARBEJDSPLADS

Vores forhandlerkæde Bayern AutoGroup A/S har seks forretninger i Danmark, hvor målsætningen er at være de danske BMW entusiasters foretrukne bilforhandler. Din arbejdsplads bliver i vores forretning i Kolding, hvor du vil blive en del af et bilhus med 50 dygtige og engagerede kolleger, der alle ser frem til at tage godt imod dig.  

Som medarbejder hos Bayern AutoGroup Kolding A/S bliver du desuden del af Nic. Christiansen Gruppen, som er en ledende figur i den nordiske autobranche. Vores værdier ordentlighed & integritet, ambition, sammenhold og passion er i live lokalt og udleves hver dag. Dette kommer blandt andet til udtryk i vores nærvær med kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og vores medarbejdere er drivkraften for vores succes. 

ER DU INTERESSERET?

Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger via linket ”Søg stillingen”. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte salgschef Peter Løvstrup Nielsen på tlf. 42 14 10 82 eller på mail petlov@bag.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bayern AutoGroup A/S

Type:
Elevplads / Trainee
Lokation:
Trianglen 5, 6000 Kolding
Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt
Ansættelse:
Efter aftale
Stillingstype:
Salg
Rådgivning
Del annoncen